April 2015      

Startside
Op

Nyt fra racerepræsentanten

Det er lidt underligt. Dette er det sidste indlæg i min egenskab af racerepræsentant. Fremover vil jeg nøjes med at skrive hvis jeg har noget på hjerte ;)

Facebook har jo også overtaget meget af kontakten os västgötaejere imellem. Fint, det er aktuelt, kommunikationen sker her og nu, det er langt lettere spontant at arrangere en gå-tur eller lign., og informationerne når ud til langt flere. Aktuelt er der Gå-tur i Bøndernes Hegn d. 17. maj v/Michelle Dayan, og Træf ved Rønde d. 6. juni v/Elsa Bannebjerg (nærmere info kommer på Facebook). Her plejer jeg jo også at henvise til vores racehjemmeside, hvor info om aktiviteter normalt bliver lagt ud. Men jeg ved ikke hvordan det bliver fremover. Spidshundeklubben har lagt op til at racernes sider skal have samme design som klubbens nye, og i øvrigt pæne og tidssvarende side, det vil sige en helt ny racehjemmeside. Det er noget der er i gang lige nu, så det kommer til at passe fint med, at den nye racerepræsentant kommer til at være med fra begyndelsen, og vil være den som introducerer den nye side. I praksis vil det sige, at den nuværende side kommer til at stå som den ser ud nu, uden yderligere opdateringer, indtil den bliver overskrevet af den nye.

Tilbage for mig er nu bare at side tak. Det har været 10 spændende år som racerepræsentant. Mange gode oplevelser, interessante opgaver, mødet med mange søde mennesker i alle mulige sammenhænge, men med én fællesnævner, västgötaspidsen J Jeg vil selvfølgelig stadig ”være her”, interessen slipper jeg ikke, men jeg glæder mig at træde et skridt tilbage, og lade en ny komme til. Jeg vil slutte med at ønske den nye racerepræsentant velkommen, og alt muligt held og lykke på posten J

Mange venlige hilsner
Connie Kisselhegn