Verdenskongres Birmingham
(13-11-2014)
Opdateret info, bl.a.ny dato: 5.-8.marts 2015 i forbindelse med
Crufts. Se invitationen
her
Film om Västgötaspidsen
(17-02-2014)
Rickard Johansson er ved at lægge sidste hånd på en film om
Västgötaspidsen. Filmen forventes færdig til distribution i april 2014.
Her kan du se mere om filmen
Västgötaspets - En stor hund i en liten kropp, og du kan se en
trailer fra filmen.
Filmen kommer til at koste 200 S.kr./stk. + forsendelse, og kan
bestilles
rickard@arrowpictures.se
- - - - - - - - - - - - -
Vi er inviteret til at deltage i Hund og Hest 2013 i
Andelslandsbyen Nyvang d. 3. og 4. august 2013.
Se invitationen fra Andelslandsbyen her
(02-11-2012)
I marts 2015 er der Verdenskongres for
Västgötaspids i Birmingham. Se foreløbig info
her
(15-09-2012)
Referat fra Verdenskongressen i Vårgårda, Sverige
juni 2011
Åben referatet som pdf.fil
her
2012 Kalender (17-08-2011)
Meget flot engelsk kalender med Västgötaspidser. Åben
word-dokument for nærmere info. Den kan
bestilles i England (se hvordan i dokumentet), eller hos Annethe
Andersson, Lejondalens Kennel i Sverige, e-mail:
lejondalen@telia.com for 175
S.kr. + forsendelse. Annethe tager også et antal med til Herning d.
5.-6. november 2011.
Västgötaspids Verdenskongres
(07-11-2010)
For første gang i historien
afholder Specialklubben för Västgötaspets (SKV) verdenskongres for alle
med interesse i avl og opdræt af Västgötaspidser. Kongressen afholdes i
Kristi Himmelfarts dagene, 2.-4. juni 2011 i Simmartorp, Sverige. I
forbindelse med kongressen afholdes udstilling og konkurrence i
lydighed, rally og agility. Arrangementet starter torsdag morgen med
udstilling, og så går det ellers slag i slag. Se hele det enestående
program på dette link
http://www.skv76.se/dokument/AnnnonsVarldskongressenTidn.pdf
Info om tilmelding m.v. findes på SKVs hjemmeside
Eva har fået sin göta
(31-07-2010)
Så lykkedes det at finde en göta til Eva.
Marripytans Sixten Sparre er nu flyttet til Fredericia. Tillykke med
nyerhvervelsen, både til Eva og til Sixten :o)
Eva søger voksen göta (27-06-2010)
Eva har været
uden hund i ca. 5 år, men føler at tiden nu må være inde til at få hund
igen. Eva har forelsket sig i Västgötaspidsen, men vil gerne lige
"prøve" racen med en voksen hund i første omgang.
Eva har haft hund i mange år, har trænet hunde, og har stor erfaring
med hunde. Hun har voksne børn, og deltidsjob, og hun bor i landlige
omgivelser med hus og have.
Kontakt
racerepræsentanten for nærmere kontaktoplysninger.
Oskar har fundet et nyt hjem
(14-12-2008)
Oskar (Gøtagårdens Quake,
21098/2001) søger
nyt hjem (04-11-2008)
Det er desværre blevet nødvendigt at finde et nyt hjem til Oskar, da
Oskars "far" er blevet alvorligt syg, og familien derfor ikke længere
har mulighed for at tage sig af Oskar, sådan som han er vant til, og som
han fortjener.
Oskar er en glad hund i sin bedste alder, familiehund, og beskrives
som meget venlig og imødekommende, glad for børn og andre hunde. Optræk
til konflikter løser han enten ved at ignorere eller gå væk. Han har
ingen problemer med at være alene hjemme. Oskar er på alle måder en
meget nem hund, og han vil uden problemer kunne passe ind i et hjem,
hvor børnene er fløjet fra reden, måske som hund nr. 2?
Oskar har uden tvivl mange gode år foran sig, hans helbred er fint,
og han er løbende vaccineret. Oskar får selvfølgelig sin stambog,
vaccinationsattest og sundhedsattest med.
Henvendelse vedr. Oskar kan ske til:
Kamma Frederiksen
Tlf. 4542 3172
Oskar bor i Holte på Sjælland
Nyt om træning (30-10-2008)
Menupunktet "Anvendelse" er omdøbt til Leg og Træning. Ambitionen er
at give inspiration til træning, tricks, sjov og leg, og også lidt
alvor. I første omgang er punktet
Næsearbejde
blevet opdateret. Snarest kommer der et nyt punkt "Tricks og Sjov", som
kommer til at indeholde små øvelser man kan lave hjemme på gulvtæppet
eller i haven. Senere vil de øvrige punkter bliver opdateret.
Rico (Tippex) har fundet et nyt hjem
(22-09-2008)
Rico er flyttet til Lolland. Til en erfaren Göta-familie, som
desværre mistede deres 12 år gamle Bella i sommer, og derfor havde både
hus- og hjerterum til at give Rico et godt hjem. Held og lykke fremover
til både Rico og hans nye familie.
Endnu en bog om Västgötaspids
Endnu en engelsksproget bog om Västgötaspidsen kommet på det engelske
marked. Efter sigende en fantastisk flot og meget informativ bog om
Västgötaspidsen og dens udvikling af engelske Jacqui Bayliss. Se mere om
bogen The Swedish Vallhund Book her
A Study of the
Swedish Vallhund (Västgötaspets)
Rico (Tippex, S39094/2007) søger nyt hjem
(13-08-2008)
Rico's "forældre", Rikke og Kim, har bedt mig om at prøve at finde et
nyt hjem til Rico, da de venter barn nr. 2, og ikke kan finde en større
lejlighed, hvor de kan have Rico med. Rikke og Kim skriver om Rico:
han kommer fra et svensk privat hjem hos
annica svenningsson i väröbacka.
er født 17-04-2007 hans farve er grå.
han er ca. 34-35cm fra gulv til ryggen. og
ca. 45 cm lang fra bryst til numsen.
flot krølle på halen, meget aktiv, glad for
alle, elsker børn(vi har selv en datter på snart 2),
sød, kærlig, meget kælen og elsker at nusse.
er meget lærenem.
han har det med at spise om natten og han kan
selv styrer det der med at spise, da han altid har mad i skålen.
han kan også være alene hjemme da vi begge to
har fuldtids arbejde.
gør ikke når han er alene heller ik af
postmanden.
Har en tildens til at pive lidt en gang
imellem.
og en gang imellem får han lov til at gå uden
snor og er rigtig god til det.
Skulle nogen være interesseret i at overtage Rico kan Rikke og
Kim kontaktes på tlf.
Rikke: 3150 7021
Kim: 3150 4320
Rico bor på Amager.
Racerepræsentantens indlæg i Februar nummeret af Spidshunden
(04-02-2008)
Jeg har netop modtaget februar nummeret af Spidshunden, og til min
ærgelse set racerepræsentantens indlæg og medsendte billede ikke er med,
det på trods af at deadline er overholdt, og der er kvitteret for
modtagelse. Ikke at der var noget epokegørende i indlægget, det kan ses
her Februar
2008, men det er jo ærgerligt at vi ikke kan regne med, at det vi
skriver til bladet kommer med. Så jeg kan kun gentage min opfordring til
at checke hjemmesiden, som opdateres så snart der er noget nyt.
Bestilling af mad til Spidshundeklubbens Juleudstilling i
Årslev 9. december 2007 (21-11-2007)
Jeg har fået en henvendelse fra Spidshundeklubbens formand Kirsten
Frantzen ang. bestilling af mad på Juleudstillingen. Årslevhallen
tilbyder platter til hhv. kr. 89,- og kr. 119,- (se herunder). Bestiling
skal ske senest 3. december, og Kirsten beder om at bestillinger samles
hos racerepræsentanten, som så sender en samlet bestilling. Så skal du
til Juleudstilling, og ønsker du en af nedenstående platter, så skriv
til mig,
racerepræsentanten, så skal jeg sørge for at sende bestillingen
videre. Afregning sker på udstillingen.
Västgötaspids vinder af Nordisk Mesterskab i Agility 2007
(18-11-2007)
Fennican Lady Leilanie blev vinder af Nordic Championships in
Agility, individuelt, små hunde, d. 11. november 2007 i Vantaa i
Finland. Endnu et bevis på, at vores "små grå" er hurtige og adrætte nok
til at tage konkurrencen op med traditionelle agility-racer som f.eks.
Sheltien, og kan gøre sig på topplan. Tillykke til Leilas fører
Päivi Männistö her fra Danmark.
Verdensudstilling i Stockholm 3.-6. juli 2008
(22-10-2007)
I sommeren 2008, nærmere bestemt søndag d. 6. juli 2008,
afholdes Verdensudstillingen så nær på som i Stockholm. Og fordi det jo
er i Västgötaspidsens hjemland er der specialpris på tilmelding. Ved
tilmelding senest d. 3. marts 2008 er prisen for Västgötaspidser 20 €
mod 60 € for andre racer. Ellers er tilmeldingsfristen d. 21. april
2008, og da er prisen for Västgötaspidser 30 € mod 80 € for andre racer.
Så måske var det værd at overveje at tilmelde din(e) hund(e), tænk hvis
den gik hen og blev Verdensvinder, det ville da være noget
Se mere om
Verdensudstillingen her
World Dog Show 2008
SKV udstilling i forbindelse med Verdensudstillingen
(22-10-2007)
I tilknytning til verdensudstillingen afholder SKV
(Specialklubben för Västgötaspets) udstilling udenfor Stockholm, det
bliver lørdag d. 5. juli 2008. Så der er mulighed for at "slå 2 fluer
med ét smæk". Se mere om priser og tilmelding på
SKV:s Hemsida.
Hvis du pusler med planer om at deltage i en eller begge
udstillinger, så TÆNK ALLEREDE NU på om din hund er rabiesvaccineret, og
om den stadig er gyldig. Det tager op til 6 måneder at starte en
rabiesvaccination op, fra den første vaccination til man står med
godkendelsen i hånden. Se mere om reglerne for rabiesvaccination på
Fødevarestyrelsen hjemmeside
Engelsksproget bog om Västgötaspidsen
(22-10-2007)
Det er jo ikke hver dag der udkommer en bog specielt om
Västgötaspidsen. Men nu er der udkommet en i Australien. Jeg kender ikke
noget til bogen som sådan, nærmere info kan findes her
info om
bogen. Det er forholdsvis dyrt at bestille bogen hjem, derfor har
man i Sverige lavet en aftale om at de tager 20 stk. hjem for dermed at
holde forsendelsesomkostningerne nede. Hvis du er interesseret i at være
med på dette fællesindkøb kan du kontakte Annethe Andersson, Lejondalens
Kennel på mailadressen
lejondalen@telia.com. Ellers kontakt mig på
racerepræsentant,
så ser vi om der er interesse nok til at vi kan lave en tilsvarende
aftale.