2012      

Startside
Op

DECEMBER 2012

Nyt fra racerepræsentanten

I september var jeg en tur i Sverige, og var lige indenom det skånske Västgötaspidstræf ved Malmø. Der var rigtig mange som havde taget turen til Storegård Hundpark. Jeg var den eneste dansker, men det var der nu ingen der lod sig mærke med ;o) Storegård Hundpark er et fantastisk sted. Et større område omkring Storegård er inddelt i flere indhegninger, som hver især indeholder elementer til miljøtræning, agilityforhindringer og andet. Der er faciliteter til hundetræning af enhver art, og til almindelig hundehygge og leg. Sådan et hundecenter burde virkelig forefindes i enhver større provinsby.

Søndag d. 21. oktober var der Västgöta-dag i Solbjerg v/Århus. 2 jyske västgöta-ejere, Bente Laugesen og Elsa Bannebjerg, havde taget initiativ til en gå-tur, og efterfølgende træningstilbud og almindelig hundesnak og hygge. Det var en meget vellykket dag. Stort fremmøde, små 20 hunde og tilsvarende antal mennesker tror jeg, mødtes til fælles gå-tur i Solbjerg Hundeskov. Vejret så ellers ikke ud til at blive det bedste, det småregnede da også det meste af dagen, men det var lunt og næsten vindstille, så det var fint nok, selvom det var noget sølet her og der. Der gik ikke lang tid før alle havde samme ”mønster” på bukserne. Jeg tror samtlige hunde var oppe ad samtlige ben med deres mudderpoter. Men alle tog det med godt humør, vi var jo alle klædt på til det. Derefter gik turen hjem til Kirsten Bechsgaard, som havde tilbudt at lægge hus og have til de efterfølgende løjer. Men vi var alle enige om, at det med at lægge hus til, det skulle hun nu slippe for. Ingen turde tænke på hvordan hendes hus ville komme til at se ud med 20 mudrede hunde og lige så mange ligeså mudrede mennesker rendende rundt. Så det blev frokost i "det grønne", og leg og øvelser i haven, og det var superhyggeligt. En rigtig dejlig dag, som allerede på stedet gav inspiration til et par af deltagerne, Lone og Poul, til at følge op på arrangementet. Så d. 5. maj 2013 er der igen Træf i Ry Hundeskov, med efterfølgende træning/hygge ved sejlklubben på Vestermølle i Skanderborg. Se mere på racehjemmesiden.

D. 27. oktober havde vi Spidshundeklubbens årlige Hyrdedag. 13 hunde var tilmeldt, heraf 2 västgötaspidser. En frostklar morgen, og en dag i strålende sol var med til at det blev en rigtig dejlig dag hos Jesper Sørensen på Fyn. Susanne Stig Hansen, formanden for hyrdeudvalget, har skrevet lidt mere om hyrdedagen andetsteds i bladet.

Vi har fået en invitation fra Andelslandsbyen Nyvang til at deltage i Hund og Hest 2013, som løber af stablen d. 3.-4. august. I invitationen har de bl.a. skrevet følgende: ”I år vil vi invitere et bredt udsnit af nordiske og wallisiske hunde- og hesteracer og håber at kunne lave et program med både konkurrencer, opvisning, måske et skue og så PR for racerne.” Der har tidligere været spørgsmål fremme om reklame for vores race. Her har vi i høj grad chancen. Jeg har tilmeldt os, västgötaspidserne. Så nu skal vi ”bare” finde ud af hvad vi skal stille op med. Kom endelig med forslag. Under alle omstændigheder kan vi stille en stand med hunde og info. Men har nogen tanker om noget opvisning, demo af noget, hvad som helst, så lad os få det med i ”forslagskassen”. Der bliver indkaldt til et planlægningsmøde når alle interesserede har svaret, så kom gerne med forslag så hurtigt som muligt. Invitationen ligger i sin helhed på racehjemmesiden.

Til slut vil jeg ønske alle en rigtig god jul, og et godt nytår.

Mange hilsner

Connie Kisselhegn
Racerepræsentant
 

OKTOBER 2012

Nyt fra racerepræsentanten

Allerførst lidt om de erfaringer vi (undertegnede + Susanne Stig og Katja Jerichau med deres finske hyrdehunde) gjorde os da vi var ovre hos Bjarne og prøve at hyrde på egen hånd med henblik på evt. hyrdekursus næste år.  Det, må jeg desværre erkende, var ikke den store succes. Ikke for mig og min hund i alt fald. De finske hyrdehunde klarede sig bedre, de var mere erfarne. Betingelserne var lidt besværlige denne gang. De dyr vi arbejdede med gik i en fold lige ved siden af den store flok som de normalt gik i, kun adskilt af en el-tråd. Det betød dels at vi kun kunne få dyrene til at løbe frem og tilbage langs el-tråden ind til nabo-flokken, og dels at vi hele tiden havde 3-4-5 dyr på slæb fra folden ved siden af. Det var jo lidt svært for hundene at finde ud af. Og så var dyrene ikke de blide, let-flyttede dyr som vi havde oplevet på kurset. Disse dyr var ikke lige til sinds at lade sig kyse af en smule hund, så det var hårdt arbejde for hundene at sætte sig i respekt. Det med at dyrene gik umiddelbart op ad deres flok kunne vi nok komme om ved. Bjarne mente nok at de dyr vi skulle arbejde med kunne anbringes i en fold på afstand af de andre dyr. Men at dyrene ikke er vant til hunde er jo straks sværere at ændre på. Det korte af det lange er at jeg synes det var for svært for begynderhunde, og begynder-hundeførere, at hamle op med ikke-hundevante dyr. Og jeg selv har alt for lidt erfaring med hyrdetræning. Det er også noget med frekvensen. Der er jo ikke meget ved at træne 2-3 gange på et år, det giver for lidt erfaring. Så lige nu er jeg i tænkeboks. Jeg tror interessen for at hyrde med vores hyrdehunde er der, men de rette betingelser skal være til stede. I slutningen af september skal vi have møde i hyrdeudvalget. Måske kommer der nogle ideer op der. Ellers er der mange erfarne hunde-hyrder i Sverige, som jeg håber kan hjælpe os. Mere om det når jeg har tænkt færdig. I første omgang er der jo vores nu årligt tilbagevendende hyrdedag d. 27. oktober, hvor vi kan få testet om vores hunde overhovedet er interesseret i at hyrde ;o) Mere om det andetsteds i bladet.

Søndag d. 21. oktober er der Västgöta-dag i Solbjerg v/Århus. 2 jyske västgöta-ejere, Bente Laugesen og Elsa Bannebjerg, har taget initiativ til en gå-tur, og hvad deraf kan følge. Dejligt med nye initiativer, og dejligt at der nu også sker noget i Jylland. Tak til ”pigerne”. Info om dagen er sendt ud på mail, selve invitationen kan ses på racehjemmesiden.

Vi har fået en ny ”ting”, nemlig klistermærker til bilen (eller hvor man nu kunne finde på at sætte den) med vores västgöta-logo. Susanne Rasmussen havde kontakt til en trykker, så nu er de en realitet. De kan ses på racehjemmesiden, og kan købes ved kontakt til undertegnede for den beskedne sum at 25 kr./stk. + evt. porto.

I midten af juni fik jeg en opringning fra en dame som spurgte om jeg var den som havde med västgötaspidser at gøre. Det var der for så vidt ikke noget usædvanligt i, alligevel var der noget anderledes ved spørgsmålet. Det viste sig at damen havde fundet en västgötaspids som løb omkring i området på egen pote. Damen havde taget hunden med hjem, og søgte nu efter ejeren. Hunden var en tæve, og den var i løbetid!!! Og hun kendte racen fordi naboen havde haft sådan en. Hvordan hun havde fundet frem til mig meldte historien ikke noget om. Men nu kom mit arbejde med at registrere så mange danskejede västgötaer som muligt til gavn. Damen mente at hunden måtte være fra lokalområdet, den så på alle måder ud til at være i fin form. Så en søgning i området gav et sandsynligt resultat. Så var det bare at ringe til den pågældende, og høre om de manglede deres hund. Og det gjorde de, og ejerens lettelse over at høre at deres hund var fundet i god behold var næsten til at tage og føle på. En rigtig lille solstrålehistorie. Om damehundens springtur så har fået følger står hen i det uvisse.

I 2015 afholdes der ”International Breed Congress” for Västgötaspids i Birmingham, England, i forbindelse med Crufts Dog Show. Fint at initiativtagerne er så tidligt ude. Den foreløbige invitation ligger på racehjemmesiden, desværre som scannede billeder, da jeg kun har modtaget den i pdf-format, et udmærket format, men det går ikke at kopiere det ind på hjemmesiden. Men den ligger der i alt fald. Hvis du er specielt interesseret kan du kontakte undertegnede, så kan jeg sende filen på mail.

Mange hilsner

Connie Kisselhegn
Racerepræsentant
 

AUGUST 2012

Nyt fra racerepræsentanten

Vejrguderne var i mellemfornøjet humør da vi den første weekend i juni havde vores hyrdekursus. En strid og iskold vind blæste ind over arrangementet. Men i betragtning af at det ugen før nærmest havde været hedebølge, og at den regn de ellers havde truet med næsten udeblev må man alligevel sige at føromtalte vejrguder var nådige.

8 hunde fra hele landet var tilmeldt, 5 västgötaspidser, 2 finske hyrdehunde og en aussie. Med sig havde hundene 9 mennesker. Hertil selvfølgelig instruktør Örjan. Flere var ankommet allerede fredag aften, så det var 10 forventningsfulde mennesker der samledes til fælles morgenmad lørdag morgen.

Da morgenmaden var fortæret bød undertegnede velkommen, og overlod derefter ordet til Örjan, som fortalte lidt om hvordan han havde forestillet sig at gribe ”projektet” an, og hvad han mente vi kunne forvente af de 1½ dag der var afsat til træningen. Efter en kort præsentationsrunde, hvor hver især fortalte om sin hund, og evt. erfaringer, satte Örjan rækkefølgen, begyndende med de mest erfarne hunde/hundeførere.

Og så gik vi ud til foldene, hvor dyrene var gjort klar til os, dvs. manden på gården, Bjarne, havde taget 2 x 4 dyr fra, som han havde placeret i 2 separate folde, en mindre, og en noget større, som begge lå lige ved siden af gården, så det kunne ikke være nemmere.

Og så var vi i gang. Vi startede i den lille fold, og første hund på banen var aussien, som tidligere havde hyrdet på ænder og får, og som var den mest erfarne. Herefter gik det slag i slag. Dyrene havde ikke tidligere været hyrdet af hunde, og det viste sig at gøre en noget større forskel end nogen af os havde regnet med. De var meget let påvirkelige af hundene, og da hundene også for de flestes vedkommende var uerfarne blev det i starten mest til at hundene jagede rundt med dyrene. Vi kæmpede noget for at få hundene dæmpet tilstrækkeligt ned, og under tilstrækkeligt under kontrol til at vi kunne begynde en egentlig træning.

Efter frokost forsøgte vi os i den store fold, hvor den større plads gav bedre mulighed for at hundene kunne komme til at arbejde. Når de første sekunders jagt var overstået begyndte det så småt at lykkes for nogle at få hunden til at drive dyrene i en ønsket retning, i det små ganske vist, men dog en spæd begyndelse. Nogle gik tilbage til den lille fold og forsøgte sig på egen hånd med den erfaring som man havde fået efter at have været på dyrene et par gange.

Da klokken efterhånden var blevet sidst på eftermiddagen var der ikke rigtigt energi til mere. Både dyrene, hundene og ikke mindst hundeførerne var brugt op for dagen. Sulten var så småt begyndt at melde sig, så efter at have fodret hundene og ”puttet dem” samledes vi om grillen. Gården havde leveret forstegt ribbenssteg og 2 slags superlækre pølser, salat, brød m.m., så det var lige til at gå til. Under maden blev dagens oplevelser og erfaringer vendt. Da vi havde spist og trætheden for alvor begyndte at melde sig kørte nogen hjem, nogen trak sig tilbage, og så var vi et par stykker som lige sad og klingede af over en øl. Vejret var klaret op, så selvom vi spiste indenfor i stedets fælleshus, kunne vi alligevel sidde ude ved grillen og sludre.

Søndag morgen samledes vi igen til fælles morgenmad, og lidt snak om gårsdagens begivenheder, og så kørte vi på igen. Gårsdagens oplevelser havde lagt en dæmper på hundenes energi, så nu gik det bedre. Vi forsøgte os med nogle ”øvelser”, som, i alt fald på sigt, skulle lede hen mod den egentlige hyrdning. Her skulle det så vise sig, at nogle af de grundlæggende forudsætninger ikke var helt på plads alle steder. Det var selvfølgelig min og Örjans fejl, som simpelthen bundede i manglende erfaring, både med at arbejde med ikke-hundevante dyr, men også med at afholde den type arrangement i det hele taget. Vi havde taget nogle ting for givet, som viste sig ikke at være så givet endda. Det gav vist lidt skår i glæden hos et par stykker, men ellers blev resultatet af søndagens anstrengelser generelt ganske gode, alt taget i betragtning. Der begyndte så småt at komme form på, så man begyndte at ane hvor det med tid og træning kunne bære hen ad.

Så var det blevet frokosttid, og dermed afslutning på selve kurset. Igen blev dagens erfaringer vendt mens vi spiste. Gårdens ejere, Kirsten og Bjarne, kom ind og sluttede af med os, og modtog en kurv med lækkerier som tak for at vi havde fået lov at være hos dem, og Örjan fik en tilsvarende som tak for sin indsats. Og så var det tid at bryde op. Men inden da havde vi lige lovet at hjælpe til med at få et par af de stude vi havde arbejdet på, skilt fra og sat på stald. Nu havde det jo været fint hvis vi lige havde kunnet sætte en hund eller 2 på opgaven. Men dertil var træningen trods alt ikke nået, så det blev med menneskehjælp. Det blev også hurtigt klaret, og derefter var det farvel, og tak for denne gang.

Jeg synes vi havde et par rigtig gode, lærerige og ikke mindst hyggelige dage. Krogagergård var noget nær det perfekte sted til sådan et arrangement. De har tidligere haft Bed & Breakfast, så der var både overnatningsmuligheder på værelser og camping, og fælleshus. Og dyrene gik lige omkring gården, så det kunne ikke have været nemmere. Trods de lidt besværlige omstændigheder med ikke-hundevante dyr, og for manges vedkommende uerfarne hunde fik vi alle et ganske godt indtryk af vores, og vores hundes evner og formåen udi kvæghyrdningens svære kunst. Ikke mindst i betragtning af at arrangement var det første af sin art her i Danmark, i alt fald i västgöta-regi. Jeg høstede i alt fald mange erfaringer, både mht. selve arrangementet, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, forudsætninger m.m.

I løbet af sommeren er vi 2-3 stykker som tager over til Krogagergård et par gange og prøver lidt hyrdning på egen hånd. Så får vi prøvet nogle af de teorier af som vi har udtænkt på baggrund af  vores erfaringer fra kurset. Og så må vi se om vi binder an med et lignende arrangement næste år, det kunne jeg godt forestille mig. Om det så bliver med svensk instruktør, eller vi prøver noget på egen hånd må vise sig. Det var jo ikke gratis at have Örjan på besøg. Til gengæld kostede det næsten ikke noget at være på gården. Sådan bliver det næppe næste år, så hvis vi skal holde prisen på et bare nogenlunde acceptabelt niveau må vi finde en måde at få det til at hænge sammen. Men den tid, den glæde, som Jørgen Mylius ville have sagt.

Desværre er der ingen billeder fra kurset, hverken her i bladet eller på hjemmesiden. Min computer er brudt sammen, og sendt til reparation, og med den alle mine billeder. Men der bliver lagt billeder på hjemmesiden så snart jeg er kørende igen.

Billeder er der til gengæld fra lørdag d. 16. juni, hvor vi havde en rigtig dejlig gå-tur i Køge-enden af Køge Ås, arrangeret af Anita og Søren med Viktor. 5 västgötaspidser, en norsk buhund, en chow chow, og 9 mennesker var med på turen. Efterfølgende havde Anita og Søren inviteret på kaffe og kage i privaten. De har en fuldstændig indhegnet have, så hundene kunne boltre sig frit, hvilket alle benyttede sig af i stor stil. Alle legede med alle, men specielt Glenda og Jacob, som er kuldsøskende, fandt meget hurtigt hinanden. Lidt sjovt, nu er de alligevel næsten 2½ år, og har så vidt jeg husker kun set hinanden en enkelt gang før på en gå-tur, siden Jacob flyttede ”hjemmefra”. Da var det i øvrigt det samme, så slægtskab fornægter sig åbenbart ikke. Naboens franske bulldog stod på den anden side af hegnet og forstod ikke al den virak, og hvorfor den ikke kunne være med. Men naboen sagde den godt kunne være noget krigerisk i sådan et selskab, så den måtte pænt blive i sin egen have. Tak til Anita og Søren for en hyggelig eftermiddag, for kaffe og kage, og for det gode initiativ. Billederne er taget af Lasse Wilms.

Næste punkt på aktivitetslisten er Spidshundeklubbens Hyrdedag lørdag d. 27. oktober. Se Susanne Stig Hansens invitation andet sted her i bladet.

Så kan jeg glæde mig over ikke at blive taget alvorligt ;o) Aldrig så snart jeg havde skrevet i Spidshunden om hvor svært det er at sælge hvalpe i øjeblikket før 2 nye kenneler dagens lys. Kennel Clasus v/Susanne og Claus Rasmussen i Ringe på Fyn. Her blev der i slutningen af april født 5 hvalpe, og i skrivende stund er de 4 afsat. Supergodt, ikke mindst i betragtning af at det er Susanne og Claus' første hvalpekuld. Også Kennel Wimsebo v/Vivi og Lasse Wilms, Rødby på Lolland, har meldt sig på banen. Vivi og Lasse har tidligere opdrættet bl.a. flatcoated retriever, men har nu skiftet til västgötaspids, og planlægger deres første västgöta parring her  i efteråret. Velkommen, og held og lykke til de 2 nye kenneler.

Kennel Z-Ti v/Lene Ellekjær planlægger også en parring her i efteråret. Så med nu 3½ aktive kenneler (den halve er mig selv, jeg ved ikke hvor meget det bliver til med hvalpe lige nu), så afføder det naturligvis spørgsmål om ikke vi skulle på banen med noget reklame for vores dejlige race? Forslag til hvad vi kan gøre er velkomne.

Afslutningsvis kan jeg fortælle at jeg har bestilt dekaler (klistermærker fx til bilen) med vores västgöta-logo (flaget med hunden). Jeg regner med at prisen bliver 25 kr./stk. + evt. porto. Så snart jeg har modtaget dem lægger jeg dem på racehjemmesiden sammen med vores pin.

Mange venlige sommerhilsner

Connie Kisselhegn
Racerepræsentant
 

JUNI 2012

Kender du Sverker? Sverker er en västgötaspids som har sin egen blog. På bloggen skriver ”han” om sig selv: ”Jeg er en västgötaspids. Den flotteste og mest elegante af alle hunderacer. Antagelig er jeg den flotteste og mest elegante af alle västgötaspidser. Jeg fortæller om min hverdag, mine rejser og mine supersmarte tanker.” Sverker beretter om sit liv med sin ”far” (som fungerer som sekretær når bloggen skal opdateres), sin bedsteven og nabo Egon, en 15 år gammel springerspaniel, som bor hos Sverkers reservefamilie, familie og venner, stort og småt, altid med en pudsig krølle på dagens tildragelser. Sverker er efterhånden verdensberømt i hele Småland, hans blog har været omtalt i aviser og ugeblade. Besøg bloggen på http://sverkerbest.blogspot.com/. Den er et besøg værd ;o)

Viktor, og hans ”mor” Anita Reuss inviterer til gå-tur på Køge Ås med efterfølgende kaffe i privaten lørdag d. 16. juni. Se hele invitationen på racehjemmesiden. Jeg har sendt mails ud om turen, og om vores kvæghyrdekursus til alle jeg har mailadresse på, som jeg altid gør når noget rører sig omkring vores race. Når jeg sender mails ud til ”alle”, så er der ofte et par stykker som kommer ”retur” med en fejlmeddelelse. Derfor, hvis du har skiftet mailadresse, og gerne vil høre når der sker noget, så husk lige at give besked til undertegnede. Lad gerne dette gå videre til de västgöta-ejere du måtte kende.

Det var vist ordene for denne gang. Næste gang bliver der formentlig en del mere at fortælle. Om vores kvæghyrdekursus som løber ad stablen d. 2.-3. juni. Der er deadline for tilmelding i skrivende stund, som det ser ud lige nu er kurset booket op. Hyrdeudvalget skal have møde d. 10. juni. Og så kommer der sikkert også lidt fra gå-turen den 16. juni.

Mange hilsner

Connie Kisselhegn
Racerepræsentant
 

APRIL 2012

Fra racerepræsentanten

De mørke vintermåneder har som sædvanlig været en stille periode. Derfor var der heller ikke noget at skrive om som sådan i sidste nummer af Spidshunden, udover at det planlagte hyrdekursus var kommet på plads, så invitationen kunne sættes i bladet og på hjemmesiden. Det var lidt af et puslespil at få hyrdekurset op at stå. Efter at have fået tilsagn fra Örjan om at han ville komme til Danmark og være instruktør lykkedes det også at finde en flink kvæg-mand på midtsjælland som er villig til at lægge plads og dyr til, og som, viste det sig, også har faciliteter til overnatning m.v. Det lokale vandrehjem kom også ind over med overnatningsmuligheder. Og så var betingelserne jo til stede :o) Selve kurset, indhold, forløb, varighed m.m. skulle så vendes. Der skulle indhentes og gættes priser på det ene og det andet, og beregnes deltagerpriser. Og sidst, men absolut ikke mindst, skulle der findes en weekend som passede både instruktør Örjan, kvæg-mand Bjarne og vandrehjemmet, det var lige før det var den største hurdle. Men lige før jul faldt de sidste brikker på plads, så invitationen kunne komme i bladet til tiden. Jeg synes det lykkedes at få strikket et arrangement sammen, som jeg er glad for at kunne tilbyde.

Så hvis du har lyst til at prøve at lære at hyrde med din göta, så er chancen der d. 2.-3. juni i Gyrstinge. Se mere på racehjemmesiden, og i sidste nummer af Spidshunden. Jeg kan lige supplere med at fortælle, at vi starter helt fra 0. Det kræver ingen forudsætninger at deltage i kurset. Du må gerne tilmelde så hurtigt som muligt, dog senest 1. maj. Der er endnu et par ledige pladser.

Jeg fik et par af de lange mørke vinteraftner til at gå med at få opdateret vores liste over danske götaer. Det samlede antal er faldet en del, til omkring 150 hunde. Det kan synes som et drastisk fald i forhold til de ca. 250 hunde som listen indeholdt for bare et par år siden. En stor del af årsagen til det store fald er, at 1990’erne var et utroligt produktivt årti hvad angår danske hvalpe. Men det er jo så mange år siden, og spørgsmålet er hvor mange af disse hunde der endnu lever. Derfor har jeg nu strøget de fleste af listen over nulevende, danskejede götaer. Siden er antallet af danskfødte hvalpe også faldet en del. De to mest produktive kenneler, Gøtagården og Lyngvejen, ophørte begge i begyndelsen af 2000’erne (hedder det sådan?). Siden har det været Lene Ellekjær, kennel Z-Ti, og undertegnede som har stået for hovedparten af de danskfødte hvalpe, Lene med den største andel. De seneste 10 år er der gennemsnitligt registreret 9 hvalpe årligt. Det må jo siges at være et beskedent antal. Hertil kommer omkring 20 importer i samme periode, dvs. de importer som jeg er bekendt med. Jeg får kun kendskab til importer hvis hunden omregistreres til Danmark, og får en dansk stambog. Og det ved jeg at der er mange der sparer. En DKK stambog koster efterhånden 1400 kr., hvis man ikke er medlem af DKK. Det er jo noget af en post, især hvis man på forhånd ved at man ikke skal bruge stambogen til noget. Men det var en sidebemærkning. Tilbage til de danskfødte hvalpe. Desværre har det de sidste 2-3 år været mere end almindeligt svært at afsætte de danskfødte hvalpe. Og det er jo en situation der bider sig selv i halen. Når man oplever at det er svært at afsætte hvalpene, så laver man færre kuld. Og når der kun fødes ganske få kuld pr. år, om nogen overhovedet, så søger de købere, der jo trods alt er, enten til udlandet, typisk Sverige, eller finder en anden race. Og selvom vi jo alle sammen ved, at vores dejlige race på mange måder ville være et langt bedre valg for rigtig mange af de mennesker som køber andre små racer, typisk terriere, så tør vi ikke gå ud og reklamere for vores race, for når vi ikke kan levere varen (hvalpe), så kan det jo ikke nytte at skabe efterspørgsel. Så er spørgsmålet hvad de opblødte regler for stambogføring fører med sig. Vi skulle jo nødig ende op med et A-hold og et B-hold omkring opdræt. Alle som har fået hvalpe indenfor de seneste år har været yderst seriøse omkring valg af forældredyr, også selvom der kun har været tale om et enkelt kuld. Vi kan kun håbe at det også bliver sådan i fremtiden. Og så må vi håbe at efterspørgslen efter seriøst opdrættede danske hvalpe stiger inden længe, så vi kan opretholde et fornuftigt fødselstal. Det ville jo være dejligt hvis vi kunne se en stigning i antallet af Västgötaspidser i Danmark i stedet for et fald.

Mange venlige hilsner

Connie Kisselhegn