2010      

Startside
Op

DECEMBER 2010

Fra racerepræsentanten

Som tidligere omtalt måtte vi aflyse vores træf i år pga. for få tilmeldinger. Men arrangørerne, trænerne og en håndfuld västgöta-entusiaster valgte at samles alligevel, og vi havde et par herlige dage med masser af hundetræning, dyrlægeforedrag, god mad og selvfølgelig masser af snak og hygge i de skønne omgivelser omkring DcH Lemvig. Der er lagt billeder ud på racehjemmesiden, hvis nogen skulle have lyst til at kikke.

Spidshundeklubbens hyrdeudvalg er kommet på plads, og er kommet til at bestå af Kim Bay fra bestyrelsen, Susanne Stig (finsk hyrdehund), Rainer (finsk lapphund) og mig, sagde hunden. Første møde bliver d. 13. november, hvor vi skal prøve at få fastlagt nogle rammer for udvalgets arbejde, herunder samarbejdet med DKKs hyrdeudvalg. Vi skal have samling og overblik over hvilke tanker, ønsker og forventninger vi hver især har til hyrdeudvalget, og vi skal finde ud af hvordan vores ideer kan udmøntes i praksis. Så der bliver nok at tage fat på.

Med ønsket om en god jul, og et godt og aktivt 2011 til alle

Connie Kisselhegn
 

OKTOBER 2010

Fra racerepræsentanten

Jeg havde regnet med at jeg denne gang skulle skrive at jeg glædede mig til at skulle til årets Västgöta træf næste weekend. Jeg glæder mig stadig, omend arrangementet har fået en noget anden form end oprindeligt planlagt. Træffet som sådan er aflyst pga. for få tilmeldinger. Bare 10 personer havde meldt til, det var alt for få til at det kunne løbe rundt. I stedet bruger arrangørerne, trænerne og en håndfuld västgöta-entusiaster weekenden og lokaliteterne til en improviseret træningslejr, meget af forarbejdet kan heldigvis ”transformeres” til dette formål.

Men det er da ærgerligt at så få havde lyst til at deltage i dette års træf. Roserne for programmet har der ellers været nok af (tak for det), og vi synes også selv at vi havde fået strikket et virkelig attraktivt program sammen. Men altså ikke attraktivt nok. Eller også er afstandene i Danmark alligevel for store? Årsagerne kan være mange, det er umuligt at gætte på hvorfor der ikke var større tilslutning. Vi må nok bare konstatere, at västgötafolket ikke er til racearrangementer for tiden, og da entusiasmen hos arrangørerne selvfølgelig er dalet til nul-punktet, så bliver konsekvensen at vi dropper racearrangementer for en tid. Derfor skal vi nok heller ikke regne med at der bliver træf i 2011. Om tanken om et årligt træf genopstår, måske i en ny form, på et tidspunkt må vi vente og se.

Det skal selvfølgelig ikke forhindre andre i at lave arrangementer. Har du noget du kunne tænke dig at sætte i gang, så lad et ord falde, så skal jeg sætte det på hjemmesiden.

Der er taget initiativ til at få oprettet et hyrdeudvalg under Spidshundeklubben. Det er endnu i støbeskeen, men jeg tror det bliver noget vi kan få gavn og glæde af. Et citat fra oplægget:

Hyrdeudvalget skal have til formål at:

  1. udarbejde og afholde hyrdetests for hvalpe og voksne hunde,
  2. udarbejde og afholde racespecifikke hyrdeprøver
  3. arrangere hyrdeaktiviteter som f.eks. hyrdetræning samt rejser til hyrdeaktiviteter i nabolandene.

Så snart der er kommet ”kød på benet” kommer der info ud på racehjemmesiden.

Det var vist hvad det kunne blive til denne gang. Hav et rigtigt godt efterår sammen med hundene.

Mange hilsner
Connie Kisselhegn


AUGUST 2010

Fra racerepræsentanten

Kristi Himmelfartsdag havde vi en ganske dejlig tur ved Gyrstinge Sø. 8 mennesker og 11 hunde havde fundet vej til Store Bøgeskov, hvor Karina og Ingemar havde arrangeret en tur for Västgötaer og deres venner, både 4- og 2-benede. Vi mødtes på parkeringspladsen og gik gennem skoven ned til søen, hvor Ingemar tændte op grillen. Karina og Ingemar havde medbragt både pølser, tilbehør og stole, så vi fik en fin frokost i det grønne mens hundene tuldrede rundt og hyggede sig, og fulgte nøje med i hvad der skete omkring, og ikke mindst på, grillen. Da vi havde spist og ryddet op gik vi videre, og tilbage til p-pladsen. En meget hyggelig og dejlig tur. Tak til Karina og Ingemar for det gode initiativ. På turen blev der talt om at lægge en tur senere på året i og/eller ved Hillerød.

I slutningen af juni, d. 24.-27., var der World Dog Show i Herning, hvilket jo var en helt enestående begivenhed. Tæt på 40 västgötaer var mødt frem, de fleste fra udlandet, kun 5 danskejede hunde var repræsenteret. Til gengæld var vi mange der var mødt frem for at kikke på, og heppe :o) Vi fik nu ikke nogen verdensvinder, men dog fine placeringer, og det var vel også det vigtigste, at have været med på en verdensudstilling, det er jo dog noget.

Landstræf 2010 er stort set på plads. Indbydelsen kan ses her i bladet, hvis nogen ikke har modtaget den på mail. Det bliver et rigtigt godt arrangement. Vi har fået lov at låne DcH Lemvigs klubfaciliteter, et utroligt dejligt område med skov, græsarealer, en stor nedlagt grusgrav og et rigtigt hyggeligt klubhus. Og trænerstaben fra sidste år, Susanne, Christina, Tanja og Irena har indvilget i at stille op igen i år, det kan vi ikke takke nok for. Trænerstaben var meget populære sidste år, særdeles kompetente og kreative, så vi har noget at glæde os til. I år får vi også ”madmor” på. Britta har tilbudt at sørge for vores madmæssige fornødenheder. Britta kan noget med grydeskeer og dejskrabere som får tænderne til at løbe i vand, så også her her vi noget at glæde os til. Og en dyrlæge har vi fået til at komme og fortælle lørdag aften. Så alt i alt skal vi nok få et par gode, lærerige og selvfølgelig ikke mindst, hyggelige dage. Håber I har sat kryds i kalenderen :o)

Mange venlige hilsner

Connie Kisselhegn


 

af Britta Hersom

Da jeg blev jyde…… 

Hej..

Jeg hedder PIPI nå nej det er egentlig KISSELHEGNS FRK PI-PI men i daglig tale bare Pipi eller Pips.. Kært barn har mange navne som de siger..

Nå da jeg i februar havde fået de her små trælse hvalpe blev kennelmor og jeg enige om at det med hvalpe ikke lige var noget jeg havde lyst til så hun begyndte at lede efter et nyt hjem til mig.

Hun kom igennem Susanne Christoffersen i kontakt med en familie med en dreng på 11(Mike) som elsker västgötaer og Susanne var meget overrasket over den måde han kunne håndtere en hund på, dette fortalte hun så Connie (kennelmor) som så fik familiens telefon nummer og ringede og talte med dem og selvfølgelig ville de gerne have mig, de kunne jo ud fra de sendte billeder se at jeg bare er en stjerne..

Så kom d. 17 april hvor jeg skulle flytte, mine nye ”forældre” kom for at hente mig og først skulle jeg jo lige skælde dem ud for at vise dem at her bestemte jeg altså, men de blev ikke skræmte, heldigvis.

De fik ordnet de praktiske ting også gik turen mod Jylland, vi gjorde holdt i Odense for vi skulle ud og opleve noget om søndagen..

Hmm jeg synes egentlig lørdag var en oplevelse i sig selv…  Først blev vi indkvarteret i en hytte på en campingplads og så kom der en sød dame ( Tanja) som vi så tog i hundeskoven sammen med, hun har en finsk hyrdehund (Russjkat) et stort legebarn som troede at jeg ville falde på rumpen i svime over ham men næææhh nej, men jeg kunne da godt skælde ham lidt ud. Efter turen i hundeskoven kørte vi så et sted hen for at mine nye mennesker kunne få noget mad, og derefter tænkte de selvfølgelig på mig så vi gik en tur rundt i en dejlig have i Odense, ja den var da dejlig indtil et eller andet uvidende fjols kaldte mig en schæfer hvalp, jeg var lige ved at blive sur men det var ikke nødvendigt for min nye ”mor” sagde til dem at det kunne godt være jeg ikke var stor men jeg var voksen og havde temperament ( i mit hoved er jeg jo en stor boerboel) så de måtte nok hellere holde deres kamp hund væk. Smiler det gjorde de så..

Tilbage i hytten gjorde vi klar til natten og gik en lille aften tur også fik jeg lov at sove i fodenden på ”mors” seng. Dejligt

Søndag morgen gjorde vi hytten ren og kørte af sted for at møde Tanja og Russjkat, de var ude og hyrde et sted. Det var nu ok at være der, men det bedste var at Russjkat tissede på min ”mor” hihi for nu havde hun jo tæve hund…

Efter at have set lidt på hyrdning kørte vi til DcH i Brenderup for at kigge på Rally o konkurrence, dette gør min ”mor” en del i med en af labberne, derfra kørte vi hjem over, de sagde at der jo stadig var en god tur hjem til, hmm tænkte jeg hvor langt væk kan det mon være..

Puha de havde ret vi var først hjemme kl 18 om aftenen og da de åbnede døren kom der to labradorer drønende ud og ups hvad var nu det der var kommet….   Ja det var så mig. Især den brune labrador havde det lidt svært med mig i begyndelsen men det gik over.

Nu er jeg en del af familien og må ligge i hundesofaen sammen med de andre to hunde og ”far”. Men jeg ligger jo ikke bare og slapper af for jeg går jo både til agility og alternativ træning. Efter kun at have kendt hinanden i 7 uger var Mike og jeg til dyrskue og vise hvad vi kan i agility og hvis jeg selv skal sige gik det kanon godt, ham Mike er en skøn dreng der bare ELSKER mig og vi har det sååå godt sammen, jeg er virkelig lykkelig over at han er blevet min..

Til alternativ træner vi lige det vi har lyst til, både tricks, spor, slæb, agility, lydighed eller hvad det lige er vi vil, Mike har ikke så let vi at fange de ting jeg prøver at lære ham men så forsøger jeg bare at lade som om det er ham der lærer mig noget men han skulle bare vide.

Det er lige som den sorte labrador tror også han bestemmer og jeg lader ham blive i troen så går det bedst men han skulle bare vide..

Den 14 august skal Mike og jeg til vores første konkurrence, det bliver spændende..

Nå nu vil jeg slutte men jeg håber at se jer alle til Göta træffet som jo holdes i vores klub i år….

 

Knuzz og kram fra PIPI…


JUNI 2010

Fra racerepræsentanten

Så er foråret omsider kommet, ikke ligefrem det varmeste vi har oplevet, men man kommer alligevel ligesom frem af hiet, det bliver lettere at komme af sted og ud med hundene når man ikke skal ”emballeres” så voldsomt.

Med foråret gør Karina og Ingemar et nyt forsøg med turen ved Gyrstinge Sø. Planlægning og selve arrangementet (Kr. Himmelfartsdag d. 13. maj) kom i stand midt mellem 2 numre af Spidshunden, men jeg har skrevet ud til alle vi kender her på Sjælland og omliggende øer. Karina og Ingemar havde også fået den tanke, at 1-2 timers gåtur måske ikke var så meget at køre efter for de der bor langt væk, så de har arrangeret noget med grillpølser og drikkevarer undervejs mod en mindre deltagerbetaling. Det, og vejret, lokker forhåbentlig flere ud af busken, så vi håber på stort fremmøde denne gang, så vi kan få en god og hyggelig tur, og møde mange af vores små västgötaer og deres ejere :o)

Ellers er det en meget stille tid omkring vores race. Det er småt med hvalpe, med henvendelser om hvalpe, og med importer, så vi ser kun få nye ansigter. Også i vores lille kreds mærkes finanskrisen. Men vi der har hunde kan jo vende det til en fordel, for vores hunde, og for os selv. Hundene er jo på en måde ”gratis glæder”, det behøver ikke at koste noget at tage hunden(e) med en tur i skoven eller på stranden, eller træne nogle af de mange ting man kan træne med en hund. Bare se på hjemmesiden under Leg og Træning, der er uanede muligheder. Og hundene elsker det, uanset alder og fysik (både vores og hundens), det er kun et spørgsmål om at tilpasse træningen til vores og hundens formåen. Men husk at både hunden og vi selv i reglen kan meget mere end vi tror ;o) Og sådan noget som næsearbejde kan alle hunde klare, og vi får nogle gode timer sammen med vores hund(e), så det er ren win-win. Så i virkeligheden kan vi drage fordel af de økonomisk trængte tider, til stor fornøjelse både for vores hunde, og for os selv :o)

Landstræf 2010 er så småt ved at tage form. Men meget mere om det i næste nummer af Spidshunden, hvor det endelige program bliver præsenteret.

Mange venlige hilsner
Connie Kisselhegn


APRIL 2010

Fra racerepræsentanten

Jeg håber sneen omsider er smeltet, når dette læses. Det har været en laaang vinter, ikke spor Västgöta-venlig med al den sne, ikke for mine hunde i alt fald, det er ALT for anstrengende at tumle rundt i, det var kun lige de første dage det var sjovt.

Sneen kom også i vejen for den tur, som Karina og Ingemar havde arrangeret d. 30. januar ved Gyrstinge Sø. Natten til d. 30. havde vejrguderne (igen!) valgt at sende en større mængde sne og fygning ned over Sjælland, så mange veje blev mere eller mindre lukket til. Turen blev gennemført, men ingen andre end arrangørerne havde vovet sig ud på vejene for at gå med. Det var selvfølgelig ærgerligt, men Karina og Ingemar har planer om at gentage turen i slutningen af april/begyndelsen af maj, hvor foråret forhåbentlig har holdt sit indtog. De har også planer om at udvide med noget spiseligt undervejs på turen mod et mindre deltagergebyr. Mere om det på hjemmesiden.

Årets træf er så småt ved at komme på plads. Det bliver i weekenden d. 4.-5. september, og det bliver i år afholdt i Lemvig, nærmere bestemt DcH's arealer på Plutovej 26, hvor der er mulighed for at opstille telte og campingvogne.

Temaet i år bliver Klikkertræning. Klikkertræning er jo et begreb som efterhånden ”spøger” i snart sagt enhver form for træning. Men er det bare en opreklameret dille? Vi ser på hvad det egentlig er for noget, hvad man kan opnå, og hvor lidt der skal til for at vi kan tage det til os, og bruge det i dagligdagen.

Belært af erfaringerne fra sidste års træf, hvor vi oplevede at både hunde og hundeførere ret hurtigt ”gik døde” af alle de mange fremmede indtryk, har vi i år valgt at begrænse trænings-tilbudene. Der bliver ét overordnet tema, nemlig klikkertræningen. Derudover bliver der mulighed for at træne lidt spor, hvis der er interesse for det. Og så selvfølgelig en masse leg og små konkurrencer, og hyggeligt og uforpligtende samvær.

Sidste år var der flere der savnede ”noget” lørdag aften. Det har vi også taget til efterretning, så i år har Susanne entreret med en lokal dyrlæge, som kommer og fortæller bl.a. om førstehjælp til hunde.

Trænerstaben kommer igen i år til at bestå af Susanne Christoffersen (som også er hovedarrangør), Tanja, Irena og Christina.

I lighed med sidste år bliver der sørget for bespisning, dvs. frokost og aftensmad lørdag, og morgenmad og frokost søndag. Deltagerprisen bliver nok nogenlunde som sidste år.

Der kommer selvfølgelig mere info efterhånden som arrangementet kommer på plads.

Med ønsket om en varmt og solrigt forår til alle

Connie Kisselhegn


FEBRUAR 2010

Fra racerepræsentanten

Allerførst vil jeg ønske alle et rigtigt godt nytår. Håber både I og jeres hunde er kommet godt ind i det nye år.

Lige nu er det den 1. januar om formiddagen. Vi puster ud ovenpå nattens udskejelser. Dvs. her i huset har udskejelserne været begrænsede, med én hund som er panisk angst for fyrværkeri, og en anden der bliver ”smittet”, er nytårsaften ikke nogen festaften. Men vi har været heldige i år, intet skyderi før selve nytårsaften, og det endda først fra først på aftenen. Og forberedelserne var på plads. Hundene fik en halv apozepam (fra dyrlægen) hver ved 18-tiden, og et lækkert lammeben hver, det holdt interessen fra brag og lysglimt. Ved 23-tiden fik de hver en hel pille, men selv det kunne ikke holde angsten i ave, så da skyderiet for alvor satte ind var det ned på gulvet, og så ellers guffer, guffer og atter guffer, den mindste kontakt til mig i stedet for til fyrværkeriet blev belønnet. Og det ene med det andet lod til at have en god virkning. Så selvom skyderiet blev ved det meste af en time, i alt fald lige her omkring, så gik det faktisk meget godt. Og da de sidste raketter i nabolaget var fyret af faldt der ro over hundene med det samme, de fjernere brag gjorde intet indtryk. Så alt i alt en hæderlig overgang til 2010. Måske kan denne beskrivelse hjælpe andre igennem næste år.

Jeg har fået en forslag fra Mette Laugesen på Fyn om muligheden for at lave noget klikkertræning for Västgötaer. Det er endnu kun et forslag, men hold øje med hjemmesiden, kommer der noget ud af det lægger jeg det ind der, hvis ikke vi når at få det på plads så det kan komme med her i bladet.

Det er jo det vi er oppe imod, der er en hel måned imellem deadline til bladet, og til det udkommer, og med en frekvens på 2 måneder kan der nå at ske meget i mellemtiden. Som Karina og Ingemars forslag til en tur ved Gyrstinge Sø ved Ringsted/Sorø. Det kom i stand efter deadline til decembernummeret, som var 1. november, så selvom turen først er 30. januar kom det altså ikke med. Så når dette læses har turen fundet sted, og ”annonceringen” sket via hjemmesiden og mails. Men forhåbentlig kan vi få nogle gode billeder med i næste nummer :o)

Susanne Christoffersens Qammaq har skrevet et fint indlæg til bladet denne gang :o) Jeg synes det er hyggeligt at læse om hvad andre går og pusler med. Jeg håber Qammaqs historie kan inspirere andre til at finde vej til tastaturet, og fortælle lidt om livet som hund, eller livet med hund :o)

Mange hilsner
Connie Kisselhegn


af Susanne Christoffersen

Hej

Jeg hedder Qammaq – helt korrekt så er det Rätt o Slätt Qammaq. Jeg blev født i Sverige hos Gunnel Bondesen for 4 1/2 år siden. Som 8 ugers flyttede jeg til Danmark, tæt på Vesterhavet og Klosterhede plantage ved Lemvig.

I dag sner det, og da det nærmer sig nytår, vil jeg benytte tiden til at reflektere lidt over hvad der er sket i mit liv indtil nu. - Det skulle vist være så moderne at gøre…

Mit menneske (fremover bare mm!) hedder Susanne. Jeg bor også sammen med en lapsk Vallhund der hedder Arkos, høns, kaniner, får og geder og om sommeren noget kvæg.

Da jeg kom her til landet boede her en schæferhund der satte mig lidt ind i hvad en hund bør vide. Bl.a. omkring kunsten at opdrage et menneske. Han var GOD til det – men han nåede ikke helt så langt med mm som jeg er. Hans undskyldning må have været hans dårlige hjerte og det, at han ikke fik så mange år at øve sig i.

Da han døde flyttede den der irriterende lille hvalp Arkos så ind. Han voksede gudskelov hurtigt til, og så kunne jeg bruge ham. Han er ikke den skarpeste kniv i skuffen, men det har sine fordele for mig…

De første år brugte jeg meget på træningsbanen (DcH Lemvig) med at lære mm de forskellige lydighedsøvelser. Og som 1 års begyndte vi så at løbe Agility sammen. Mm var håbløs til det. Jeg forsøgte at få lidt fart i hende med veltilrettelagte bid i haserne, men nej nej, så hylede hun bare. Der var ikke andet at gøre end at tage banen på egen pote og så ellers løbe uden hende. Også til opvisning på dyrskuer og opvisninger i foderstof forretninger - ja sådan noget har vi herovre - måtte jeg tit løbe alene og så ellers prøve at få det til at se ud som om mm bestemte banegennemløbet. Puha det er vanskeligt med sådan én. Men I er nok mange der kæmper med lige så langsomme personer derude i det ganske land.

Ud over træningen brugte jeg også meget tid i selskab med andre mennesker derude. Mm løb ofte rundt og ledte og kaldte på mig. Men hvis jeg nu var i gang med at hjælpe med at slå græs eller lign., ja så kunne jeg jo ikke komme rendende hver gang. Hun kunne så vente i klubhuset til jeg var færdig.

Min allerbedste ven Jack mødte jeg også i klubben. Det var da Arkos var hvalp og mm gik og trænede ham, og jeg havde travlt med at grave efter mus. Pludselig kom den der hurtige hvide hund med sorte aftegn piskende op af trapperne mens hans menneske (Tanja) råbte og skreg efter ham… han ville lege, og da Tanja og mm mødtes, ja så var Jack og jeg blevet bedste venner. Mm og Tanja skulle vi så lige få til at holde af hinanden også, lidt tid tog det men det går fint nu.

Nu er der også flyttet en lapsk Vallhund (Russjkat) ind hos Tanja, og vi går alle ture sammen så tit det er muligt. Og er bedstevenner – sådan for det meste…

Og her i foråret kom der endnu en Göta til familien. Mm’s Mor overtog Lene Ellekjærs Kia.

Hun er SØD… Hun kommer med på vores ture, så nu er Götaerne i Overtal… Alle de andre langbenede hunde kan bare komme an, Götaerne STYRER…

Træningen af et menneske kræver stor tålmodighed, og mange gentagelser, men tro mig, det kan lade sig gøre. Jeg klikkertræner mm. Mm står med klikkeren i hånden og på min kommando kliker hun og giver guffer. Det er så ikke småting jeg skal gøre for at få hende til at klikke. Rulle, stå og danse, sige forskellige lyde osv. osv. Men man skal bare blive ved, og pludselig så fatter de det. Vupti og så er der klik og guffer… Når træningen går rigtig godt kan jeg få hende til at klike for samme adfærd fra mig flere gange i træk. Desværre er mennesker ikke alt for kvikke, så der skal arbejdes… Men det er nu sjovt.

I fritiden bruger jeg en del tid på dyrene. Gederne specielt er jeg nød til at værre over. De skulle nødigt få ”ideer”. De skal stå stille - helt stille, ellers kan de få et hug, kan de… Fårene er knapt så sjove, de render bare de ser mig... Her om vinteren er det let. Bare ud i stalden og så stå og gø – SÅ er der respekt… Kaninerne tager Arkos sig af at holde styr på.

Her er også en del mus, rotter og af og til en mink, og dem er det Arkos og mig der sørger for at opspore, fange og dræbe. Sjovt er det selv om man af og til får et bid på snuden.

Sportræning giver jeg også til mm. Hun bliver sendt afsted med en kanin - ja altså en død kanin i en snor - over stok og sten, kommer tilbage, og så viser jeg hende hvordan man finder den igen.

Arkos er lidt til grin for han følger færten hele vejen. Jeg selv er SMART og går 10 m. stopper op, tager færten i luften og går direkte til kaninen. Mm er vist ikke helt tilfreds med at sådan SKAL et spor udredes. Hun påstår at jeg ikke kan være det bekendt når jeg skal til prøve. Men hvorfor skulle jeg dog okse afsted km. efter km. for at finde den, når jeg bare kan bruge næsen? Nej det er mm der ikke har fattet hvordan den skal skæres. Der er jo også det med benlængden… hvorfor gå mere end nødvendigt, er de ikke korte nok? Mm siger jeg er blevet doven. Ha ha, nej jeg er bare smartere end hende…

Faktisk er jeg den klogeste her i huset. F.eks. ang. retten til husets eneste lænestol. Mm sidder der ofte, og når den er godt varm løber jeg hen til hoveddøren og råber ”der kommer en fremmed” …og straks kommer Arkos rendende, løber ud på gårdspladsen - og fordi han er dum som en dør (ja ja, jeg elsker ham nu alligevel, og hvis jeg skal være helt ærlig… hmmmm, hmmmm, så er han nu ikke så dum som jeg får det til at lyde) løber rundt og råber og råber derude. Mm farer så efter Arkos for at få ham ind igen før naboerne klager over larmen, og når de kommer tilbage ligger jeg i stolen…

Det samme trick kan bruges hvis jeg vil have resten af middagsmaden eller andet…

Egentligt har jeg fået et godt og spændende liv her, masser af opmærksomhed, lydigt menneske og en masse gode venner - både fir- og tobenede. Jeg håber I andre også husker at bruge god tid på opdragelsen og aktiveringen af jeres mennesker og venner. Det kan betale sig i det lange løb og de er så dejligt trætte når vi når aften. Og så er det at man med fordel kan bruge tricket med at råbe alarm - bare for at få den bedste stol i huset heeeeeeeeeeelt for sig selv.

Jeg har kun en klage her i livet. Jeg ville så gerne have en sherif-stjerne om halsen, så alle kunne se HVEM der bestemmer her - men jeg har endnu ikke lært at køre bil (giv mig 4 ½ år endnu, så har jeg nok også fundet ud af det…) så jeg kan ikke selv tage i byen og købe den, og mm NÆGTER at købe den til mig….

Kan I alle have et rigtigt godt år 2010 og vær gode ved hinanden og ELSK livet…

Nå ja, jeg har da også været på udstilling 2 gange, til hyrdeprøve i Sverige og mentalbeskrivelse - også i Sverige, men det kan være I kan få den historie en anden gang.

Kærlig hilsen

Qammaq
Chef-træner